Anne-Grethe Bach på Frederiksberg & i Hellerup

Certificeret Alkalær Diplom-underviser


Børn med indlæringsvanskeligheder og andre udfordringer tilbydes individuel undervisning.

Jeg har valgt, at undervise i Alkalær-metoden først, og fremmest fordi jeg synes det er det bedste undervisningsmateriale jeg som underviser nogen sinde har arbejdet med. Dernæst oplever jeg dagligt, at børnene er vilde med de fantasifulde og sjove opgaver, som de med deres indsats hurtigt og tydeligt kan se gode resultater af.

Jeg har altid haft et blødt punkt for børn, og særligt for de som har det svært. Jeg brænder derfor for det anerkendende, inkluderende relationsarbejde, og i et positivt samspil med det enkelte barn vægter jeg det trygge og rolige udviklingsmiljø meget højt. Jeg er tålmodig og vedholdende og sætter en ære i at fastholde en høj faglighed.

I 30 år har jeg arbejdet skiftevis som pædagog, lærer og børnehaveklasseleder på normalområdet samt som kunstterapeut og støttepædagog i støtteteams med børn og unge med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder, bl.a. dysleksi, lavt selvværd, angst, ADHD, autisme, mistrivsel og manglende motivation.

Som Certificeret Alkalær underviser og kunstterapeut oplever jeg dagligt stor succes både blandt elever og forældre.

Undervisningen er særdeles effektiv og foregår i tæt samarbejde med dig som forældre eller anden omsorgsperson.

Du er altid velkommen til at kontakte mig.

Undervisningen foregår i henholdsvis Hellerup og på Frederiksberg C.


KONTAKT

Anne-Grethe Bach
2900 Hellerup

BACH undervisning
Alhambravej 18
1826 Frederiksberg


42 43 60 49

ag-bach@hotmail.com

www.bach-undervisning.com




Alkalær ApS - Bygmarken 4a - Værebro - 3650 Ølstykke - Telefon 44 66 27 27 - E-mail info@alkalaer.dk - CVR 38764683
Klik her for vores mobilside