|
'Drilleord' er betegnelsen for de ord i
det danske sprog der ikke staves som de siges. Det vil sige at bogstaverne i
ordene fx kan have helt andre lyde end de 28 grundlyde. Det virker umiddelbart
ulogisk og kan være besværligt for eleverne at arbejde med. Derfor kalder vi
disse ord for drilleord.
Når barnet går i børnehaveklasse, er
alt som regel nemt og forståeligt. Kreativitet og det sociale aspekt er i
højsædet. Bogstaverne (ikke mindst de store) bliver leget ind, og hvert bogstav
har kun én grundlyd. Derfor er børnehaveklassen som regel en succes – både
fagligt og socialt.
I starten af første klasse bliver
barnet ofte ubehageligt overrasket. Pludselig er læsning ikke længere let og
logisk, fordi lydene det har lært i børnehaveklassen, kun kan bruges konsekvent
på ganske få af ordene, nemlig de såkaldte lydrette ord. Typisk bliver barnet
allerede på første side i læsebogen konfronteret med snesevis af ulogiske
fænomener – og ofte uden tilhørende forklaring.
Der er ikke noget at sige til at børn
bliver overvældet og lægger børnehavens lærdom på hylden, hvorefter de glemmer
alt om bogstavernes lyde. De kan jo alligevel ikke bruges til noget. Nogle børn
overtager herefter ubevidst en ny strategi for at overleve i skoleverdenen,
nemlig det at lære alle ord udenad som var det kinesiske skrifttegn – en håbløs
opgave.
Fakta er at der er mange flere lyde i
det danske sprog end dem børnene lærer i børnehaveklassen. Desuden foregår der
ikke en systematisk gennemgang af disse lyde i skolen generelt. Den type
læsebøger findes simpelthen ikke, og lærerne har i øvrigt ikke haft
tilstrækkelig mulighed for at uddanne sig i emnet. Derfor er det i høj grad op
til den enkelte elev selv at bryde læsekoden!
Drilleord er den væsentligste grund til
at det er svært at lære at læse og stave. Cirka 96 pct. af ordene i det danske
sprog driller. Eksempler på drilleord er og, jeg, har, også, synge, den, det,
bukser, vil, ikke osv.
|
