88 farverige sider i hardcover - oplæsningsbog for begynderlæseren.
Beskrivelse:
”Historien om bogstaverne” er elevens allerførste bog om bogstaver og læsning. Den henvender sig til børn på mellem 5 og 8 år og er en oplæsningsbog for de yngste, særligt med fokus på elever i 0. klasse.
Via ”bedstefar” og børnene Thor og Freja bliver eleverne ledt ind i bogstavernes spændende univers. Bogen er således spækket med sjove lege og øvelser som giver masser af inspiration til selv at prøve tingene af i børnehaven eller i klasselokalet.
Børn, såvel som voksne, får samtidig et overblik over bogstavernes historie, krydret med spændende fortællinger om Romerriget og de seje vikinger.